Sider

søndag den 27. juni 2010

Det' sommer, det' sol, det' søndag


Det har været en fantastisk lækker sommerdag i dag. Jeg har været i sommerhus og hygget mig med min familie i det gode vejr, så det bliver ikke til noget outfit-billede i dag. Billedet ovenover er fra min tur til London, og jeg synes bare lige, at I skulle se det, da det er sådan et fint billede. I morgen skal jeg være sammen med min kusine, og vi skal ud og shoppe, så det bliver super godt. Håber I har haft en ligeså dejlig dag, som jeg har:)

lørdag den 26. juni 2010

Spillebulen


Nederdel - Only, t-shirt - Sisters Point, leggings - H&M, halskæde - eget design

Dagen i dag er indtil videre gået med at spille. Jeg har spillet computer (The Sims 2, yeah!), spillet guitar og spillet spil med min familie. Uhh, hvor jeg elsker at spille. Vejret er godt igen i dag, så det er jo dejligt, og det bliver vist endnu bedre i næste uge, så det er jo bare super lækkert. Håber alle nyder det gode vejr:)

fredag den 25. juni 2010

Sommerferie!


Shorts - Primark, top + leggings - H&M, skjorte - Gina Tricot, sko - Bilka, halskæde - Björn Borg

Så er der endelig sommerferie. Åhh, hvor er det dejligt. Jeg har været ovre ved min mormor og morfar til frokost og har ellers været der stort set resten af dagen. Min søster og jeg har været nede og købe vej-selv-slik og skal til at hygge os med det sammen med en god film. God sommerferie:)

torsdag den 24. juni 2010

Shoe Biz

Shoe Biz

New Shoes


Her er så mine dagens køb. Det var "love at first sight", da jeg så de sort wedges, så dem måtte jeg eje. Min mor havde længe snakket om de røde, og jeg er normalt ikke til alt for spidse stiletter, men selvom de her er spidse, er de super flotte, når de er på. Jeg købte begge par i den lokale skoforretning til 389,50 kr i alt, da der var 70 % på alt i butikken. Det er noget, jeg kan li'.

I'm surrounded by flowers

Jeans - Ichi, skjorte - Gina Tricot, top - H&M


I dag har været en skøn dag. Jeg har nemlig købt sko (igen). Og endda 2 par. Jeg skal nok lige vise dem i næste indlæg. Ellers har jeg bare sovet længe, taget nyt neglelak på både fingre og tæer og ellers bare set fjernsyn og siddet foran computeren. Det er, hvad jeg kalder ferie.

onsdag den 23. juni 2010

Hvid


Bukser - Ichi, blazer - Primark, top - H&M, tørklæde - Soya concept, sko - Marco Tozzi

Jeg har været til årsprøve i tysk i dag, og det gik fint. Nu har jeg så ferie, eller jeg skal lige til afslutning/få karakterer noget på fredag, men ud over det, har jeg ferie. Det passer mig rigtig godt, da jeg ikke er helt på toppen. Som I kan se, har jeg fået min nye blazer i brug, og jeg synes faktisk, den passer rigtig godt til de hvide bukser, som også er på for første gang. Ja, for en gangs skyld er jeg ikke i sort i dag (bortset fra skoene og ærmerne).

tirsdag den 22. juni 2010

Læse, læse, læse

Shorts - Primark, top + cardigan + leggings + halskæde - H&M


Ja, det er hvad, programmet er i dag. Jeg har været ude på mit gymnasium og trække en tekst til min årsprøve i tysk i morgen. Og nu er jeg så i fuld gang med at læse og skrive, men trængte lige til et kvarters pause, hvilket snart er ovre. Jeg har taget min nye shorts på i dag, som jeg købte i London, og jeg synes, at de er super fine og feminine.

mandag den 21. juni 2010

Blå som havet


Nederdel + top + cardigan + leggings - H&M, halskæde - Glasværkstedet LL

Lige nu er jeg i gang med at læse noget tysk op til på onsdag, hvor jeg skal til årsprøve. Om et par timer tager jeg over til min mormor og morfar. Det skal nok blive hyggeligt som altid. Håber I får en god mandag:)

søndag den 20. juni 2010

Hjemme-søndag


I går var jeg til 18 års fødselsdag hos min ven Freddie, og det var super hyggeligt. I får et billede af aftenens outfit senere. Synes lige at I skulle se dette smukke billede af Mary-Kate. Ha' en god søndag:)

fredag den 18. juni 2010

Black & white


Nederdel + t-shirt + tights - H&M, tørklæde - ukendt

I dag har jeg været til tandlæge, og jeg havde nul huller as usually, så det var jo godt. Derefter var jeg til frisør, og som man kan se på billedet, er der ikke sket den store forandring. Jeg fik nemlig kun klippet spidser. Med hensyn til tøj og farvevalg, har jeg af en eller anden uvidende grund været meget sort/hvid inspireret de sidste par dage. Der er gået total Cruella De Ville i den. Nå, men mon ikke jeg snart bliver lidt mere farve-inspireret igen:)